Apologetisk Forum

"Skyldbrevet" naglet til korset

slappfisk - 19-11-2006 kl 16:57

Hva var det egentlig Jesus naglet til korset ifølge Kol 2:24?

Col 2:14 og utslettet skyldbrevet mot oss, som var skrevet med bud, det som gikk oss imot, og det tok han bort idet han naglet det til korset.


Skyldbrevet
χειρόγραφον
cheirographon
khi-rog'-raf-on
Neuter of a compound of G5495 and G1125; something hand written (“chirograph”), that is, a manuscript (specifically a legal document or bond (figuratively)): - handwriting.

Bud
δόγμα
dogma
dog'-mah
From the base of G1380; a law (civil, ceremonial or ecclesiastical): - decree, ordinance.

Hva var det Jesus korsfestet her?

- Vår syndebyrde (som vel er den klassiske forståelsen).
- De ti bud (siden disse var skrevet med Guds hånd).
- Hele loven (siden denne ifølge noen er ikke bare er oppfylt, men avskaffet).

Jeg ville satt pris på om noen språkkyndige kunne kommentere denne passasjen.:yes:

Lionheart - 20-11-2006 kl 17:12

Loven er ikke avskaffet. Den er en tuktemester til Kristus i alle tilfeller. Kristus og Hans Ånd brukte Selv Loven til å få f.eks. korinterne tilbake på rett kjøl, for ikke å snakke om de syv menighetene i Joh Åp.

PeterDJ - 23-11-2006 kl 16:02

Slappfisk. Du har jo svart meg anngående lov og nåde på Jesusonline.

Jeg trodde du kunne dette? :)

Uansett... det står et sted, det som er skrevet på stein..

Og i GT kan du lese om hva moses fikk på steintavler.. det står nemlig nevnt der. og det er for noens sjokk muligens, de 10 bud.

Du skjønner jo at de 10 bud ikke kan frelse deg. Men hvorfor tror du Paulus gikk så hardt imot dette med trellkvinnen og hennes sønn?

Hva mente han med at vi begynte i Ånd, og ikke kan fullende i kjød?

Jeg tror det betyr at vi ikke trenger de 10 bud. At nåden er oss nok.

Jeg ble frelst for 4 år siden, og jeg hørte ikke noe om de 10 bud da jeg ble frelst. Jeg hørte bare om forsoningen...

Og det er jo det vi har, forsoningens tjeneste. og ikke fordømmelsens, eller dødens tjeneste.

Det folk trenger å høre er at de er TILGITT, at Gud har fosont verden med seg selv, og ikke tilregner dem deres overtredelser! Det er det det står..

Jeg skal innrømme at jeg ikke er den som forkynner evangeliumet hver dag for hver mann... men jeg vet at det de trenger å vite er om korset og tilgivelsen... Det er jo det eneste som kan frelse dem. Korset. Jesus.

Lionheart - 23-11-2006 kl 16:27

Folk trenger ikke å høre at de er tilgitt før de er overbevist om at de er syndere. Faktisk så er det ikke slik at de fleste mennesker går rundt og tenker at de ikke er gode nok eller ikke strekker til. De fleste går faktisk rundt og tenker at de er ganske bra mennesker, i alle fall i forhold til den og den og den og den. Og Gud kan helt sikkert se gjennom fingrene med de syndene de er skyldige i.

De vet ikke hva Guds vrede er eller hva den resulterer i. De vet ikke at de er skyldige i å bryte Guds bud eller at ett eneste lovbrudd gjør at de er skyldige i å bryte HELE loven. De vet ikke at det som venter dem er en evig fortapelse og at den slett ikke består i å nyte synden men evig pine.

Når de så innser dette, DA kommer sjelen deres i nød og de innser at de trenger Jesus Kristus som sin Frelser. DA er de klare til å vende om til Gud. Før det kan de ikke ha en rett omvendelse, men bare en slags selv-omvendelse hvor de tenker at de skal bli bedre. De får ikke tillit til Jesu verk på korset alene. Og etter en stund faller de enten fra eller så får de faktisk høre sannheten av noen og tar imot den.

PeterDJ - 23-11-2006 kl 17:21

Ja, jeg vet ikke Lionheart. Det virker som at du har en god del erfaring eller noe... Jeg kan bare ikke huske at Svein M Pedersen nevnte loven for meg da jeg tok imot Jesus. Jeg var overbevist om at jeg havnet i helvette uten Jesus.. men jeg tror det var DHÅ som overbeviste meg.. men jeg er ikke sikker... kan bare ikke huske at han nevnte loven.. Og det står jo i bibelen at DHÅ skal overbevise om synd, rettferdighet og dom. Jeg tror jeg fikk vite at jeg hadde arvet synden fra Adam og Eva, fra syndefallet.. at jeg bare var skjebnebestemt ut i fra dette i edens hage.. og det var forklaring nok for meg tror jeg... da jeg tok imot Jesus. :) Og jeg er glad det skjedde!

Siggen - 23-11-2006 kl 19:17

” Jeg var overbevist om at jeg havnet i helvete uten Jesus.. men jeg tror det var DHÅ som overbeviste meg.. men jeg er ikke sikker... kan bare ikke huske at han nevnte loven.. Og det står jo i bibelen at DHÅ skal overbevise om synd, rettferdighet og dom. Jeg tror jeg fikk vite at jeg hadde arvet synden fra Adam og Eva, fra syndefallet.. at jeg bare var skjebnebestemt ut i fra dette i edens hage.. og det var forklaring nok for meg tror jeg... da jeg tok imot Jesus. Og jeg er glad det skjedde!”
Tusen takk, PeterDJ og Lionheart, for innlegg som fikk meg til å tenke! Ja, hvordan skal man da formidle Guds Kjærlighetsbudskap, evangeliet om Frelsen i Jesus Kristus, til ufrelste? Der vil jeg vel si at Du PeterDJ, gav meg en leksjon i hvordan jeg IKKE skal ta for gitt at enhver ikke kan se sin fortapte stilling uten at loven forkynnes. At det ”holdt” på en måte at forkynneren fortalte om syndefallet og at det førte til Din omvendelse. Hurra! Tenk å være Frelst da dere, og IKKE lenger under forbannelsen! Jeg må jo si jeg fryser på ryggen av Kirk Kameron og Ray Comfort i deres tjeneste og da. Der de – ved hjelp av loven – bryter folks sløvet av syndens hjerter opp ved å bringe dem til Korset. Jeg tror man må se an situasjonen i hvert enkelt tilfelle. Mennesker reagere så ulikt. De er like høyt elsket som forbannet uansett. Jeg tror Ingen helt kan ”forstå” Guds kjærlighet gitt til kjenne i Sin Sønn Jesus Kristus. Alt er FULLBRAKT i.o.m. Golgataverket. Da jeg blev døpt i Den Hellige Ånd, for 7 år siden – aleine her i brakka mi – så kjente jeg ikke noen forbannelse eller fordømmelse av noget slag – kun en merkbar beføling av Guds enorme HELLIGHET og KJÆRLIGHET – Hans ”shikaina” Gudsnærvær skinte opp hele mitt indre. Og jeg gråt - tenk jeg gråt! Jeg som ikke visste hva en tåre var for noe. For første gang gråt jeg som et barn! Og siden har jeg bare grått og grått jeg. Men da mest over min egen synd og tilkortkommenhet. I møte med Ham, Mesteren, hver dag. Men til tross for mine nederlag som en troende så gleder gleder jeg meg som en hund, ja veldig gleder jeg meg til når jeg NÅ – ja, meget snart – skal få SE Ham, ”The Master” Jesus, slik Han er. OG ALLTID FÅ VÆRE HOS HAM! Min ELSKEDE FRELSER OG VENN! Time på time dag etter dag – ALENE i bønn og stillhetsnærvær med Jesus! Tenk hvor privilegert jeg er. Som Gud vil at jeg skal nyte – fordi jeg gir avkall på ALT hva denne verden har å by på – men har min ”hu” rettet mot det som er der oppe – Kol. 3:1 ff. Død for verden og levende i Kristus. I følge Ef. Er jeg og alle oss som tror – i åndelig for forstand ALLEREDE satt med ham i himmelen – Derfor synder jeg ikke fordi jeg ”tar meg tid” - slik jeg naivt en gang trodde - fordi jeg faktisk har valgt den beste del. For jeg trodde lenge at det å være i stillhet, i bønn og tilbedelse – var en unnskyldning for Ikke å gå ut på gater og streder og rippe folks inn til frelse! Stupid til tuden – som vanlig han sigg! Men det magla i hvert fall ikke på IVER etter å se mennesker frelst fra Helvete. Men takk og lov - Gud viste meg – langt om lenge – til at vi er ikke like noen av oss – heldigvis. Noen er satt til evangelister – andre til andre ting. Men det for være nok for i dag – Men tenk, og gjerne drøm litt, da dere: –Å få SE Jesus Kristus! - Ikke da som Korsets blodige offer, men som Seiershøvdingen, og evig Konge! Darfur barna: Gled dere storliken: Alle lidende uskyldige – alle forpinte fostre –hoppe av fryd for deres forløsning stunder til – blodet deres roper fra jorden om Hevn! ”Se jeg kommer” sier herren – ”ikke til frelse denne gang – men til dom”.
La oss kjøpe den beleilige tid, og sette ”kniven i såret” på rett person - til rett sted –rett tid. Folk er jo totalt forvirret – som det står at det skal bli, som sauer uten gode hyrder – og de mener – slik som Lionheart sikter til så flott i sitt innlegg – at de er gode nok, da sammenlignet med den og den og den…Men det er sannelig ikke lett å være generell her…eller hva?

sigg

slappfisk - 23-11-2006 kl 23:34

Sitat:
Opprinnelig postet av PeterDJ
Slappfisk. Du har jo svart meg anngående lov og nåde på Jesusonline.

Jeg trodde du kunne dette? :)

Nei, er det du som er savedpdj - det var hyggelig - verden er jammen ikke stor. :yes:

Joda, jeg tror jeg forstår hva du mener med at vi ikke er "under trellkvinnen" osv - og jeg er enig - men husk at dette skrev Paulus til mennesker som ville bruke det gamle paktsystemet som frelsesvei. Det blir feil, siden loven kan ikke frelse, men bare peke på synden slik at det vekkes et behov for frelse utenfra en selv.

Det er nok som du sier DHÅ som overbeviser om synd, men da samarbeider Han i så fall med loven - for den gjør det samme. Loven synliggjør synden (som er lovovertredelser). Her mener jeg altså at det er et samarbeide mellom loven og Ånden, såvel som mellom loven og nåden.

Det er slett ikke tilfelle at alle går og føler seg tynget av synd og frykter for dom. Jeg så nylig en undersøkelse som sa at kun 10% av nordmenn i det hele tatt bekymrer seg for hva som evt kan skje etter døden. Slik levde også jeg før jeg kom til tro.

Grunnen til at jeg postet dette verset, er at jeg er blitt presentert for tolkninger som jeg ikke har fred for. Derfor ønsker jeg at språkkyndige kan kommentere grunnteksten.

Det var forresten veldig bra det du skrev på JO, synes jeg...;)

PeterDJ - 23-11-2006 kl 23:58

Slappfisk.. jeg bare skrev en dårlig etterligning av det jeg hørte Adrian Rogers preke. :) Jeg legger meg flat... jeg kan ikke undervise i bibelen.. lov nåde... de debatterer fælt om det, men jeg tror ikke jeg helt kan si at jeg forstår det så godt enda.. takk for at dere tok dere tid til å svare på mine innlegg da i hvertfall. :)

slappfisk - 24-11-2006 kl 09:35

Sitat:
Opprinnelig postet av PeterDJ
Slappfisk.. jeg bare skrev en dårlig etterligning av det jeg hørte Adrian Rogers preke...

Jeg synes du skriver mye bra, jeg - og at du også tenker selvstendig. Det er etter min mening en god egenskap.:up:

slappfisk - 24-11-2006 kl 09:52

Sitat:
Opprinnelig postet av Siggen
” Jeg var overbevist om at jeg havnet i helvete uten Jesus.. men jeg tror det var DHÅ som overbeviste meg.. men jeg er ikke sikker... kan bare ikke huske at han nevnte loven..

Det er nok slik i vår vestlige verden at vi kjenner lovens moral-bud bedre enn vi er klar over. Samfunnet er mer eller mindre bygget på de ti bud, og alle er mer eller mindre kjent med dem, selv om de kanskje ikke tenker over at de kommer fra Gud..

Så, når vi får dårlig samvittighet fordi vi stjeler, er det jo fordi vi vet at dette er galt, nettop fordi loven sier det. Selv om vi altså tror det er samfunnet som sier det, så er det opprinnelig fra loven. På denne måten er jo loven allerede i funksjon, og da skaper den fordømmelse på grunn av synden, og synderen innser da et behov for å komme til Kristus.
Sitat:
Opprinnelig postet av Siggen Jeg må jo si jeg fryser på ryggen av Kirk Kameron og Ray Comfort i deres tjeneste og da. Der de – ved hjelp av loven – bryter folks sløvet av syndens hjerter opp ved å bringe dem til Korset.

Ja, disse tror jeg har funnet en nøkkel for å nå inn til et arrogant og stolt folk. Denne tjenesten minner meg litt om slik Jesus møtte de selvrettferdige - med lovens bud.
Sitat:
Opprinnelig postet av Siggen...eg tror man må se an situasjonen i hvert enkelt tilfelle. Mennesker reagere så ulikt.

Helt enig, og dette tror jeg er et viktig poeng. Vi kan ikke generalisere for mye når det gjelder mennesker.

PeterDJ - 24-11-2006 kl 16:46

slappfisk.. du sier at vi er preget av loven uten at vi er klar over det etc.. det kan jeg si meg enig i.. men jeg tror også det er mennesker som aldri har hørt om loven som likevel gjør det loven krever, fordi Gud har lagt ned i oss denne samvittigheten.,. Les hva Paulus sier.

om 2:14 For når hedningene, som ikke har loven, av naturen gjør det loven byder, da er disse, som dog ikke har loven, sig selv en lov;
Rom 2:15 de viser at lovens gjerning er skrevet i deres hjerter, idet også deres samvittighet gir sitt vidnesbyrd, og deres tanker innbyrdes anklager eller også forsvarer dem --
Rom 2:16 på den dag da Gud skal dømme det skjulte hos menneskene efter mitt evangelium ved Jesus Kristus.

Siggen - 24-11-2006 kl 18:23

”De vises ord er som brodder, og ordene fra granskeren sitter som godt innslåtte nagler, de er gitt av En Hyrde. For øvrig, min sønn, la deg veilede av disse! Å skrive mange bøker har ingen ende, og omfattende studier tretter legemet. La oss høre avslutningen på hele dette budskapet: frykt Gud og hold Hans bud, dette gjelder alle mennesker. For Gud skal føre hver gjerning fram for dommen, sammen med alt det skjulte, enten det er godt eller ondt.” Fork. 12: 11-14.

Men jeg frykter også hva som står i Matt. 12, 36-27: ”Men Jeg sier dere at hvert unyttig ord menneskene taler, skal de avlegge regnskap for på dommens dag. For etter dine ord skal du bli kjent rettferdig, og etter dine ord skal du bli fordømt.”

Jesus la ikke skjul på noen ting i Sin forkynnelse. Han elsket oss og gav Seg Selv i døden for at vi skulle følge Ham og etterleve Hans bud, skrevet på vårt nye hjertes tavle: Kjærlighetens bud!

sigg

Siggen - 25-11-2006 kl 18:32

Sitat:
Opprinnelig postet av Siggen Jeg må jo si jeg fryser på ryggen av Kirk Kameron og Ray Comfort i deres tjeneste og da. Der de – ved hjelp av loven – bryter folks sløvet av syndens hjerter opp ved å bringe dem til Korset.

Så lenge var jeg i god tro, stakkars godtroende sigg…
Det er alltid noen ”wet – blanket” gledesdrepere out there - i den mangfoldige apologetiske jungel. Denne gang mine forbilder innen research:
Sitat:
Opprinnelig postet av Siggen Jeg må jo si jeg fryser på ryggen av Kirk Kameron og Ray Comfort i deres tjeneste og da. Der de – ved hjelp av loven – bryter folks sløvet av syndens hjerter opp ved å bringe dem til Korset.

Så lenge var jeg i god tro, stakkars godtroende sigg…
Det er alltid noen ”wet – blanket” gledesdrepere out there - i den mangfoldige apologetiske jungel. Denne gang mine forbilder innen research:

http://www.apologetisk.net/forum/viewthread.php?tid=1676





sigg

slappfisk - 2-12-2006 kl 22:59

Den siste posten din var vanskelig å forstå siggen.
Kan du forklare?

Siggen - 3-12-2006 kl 20:12

Merkerlig hvor dustete det går an å bli. Gamle folk og data...Det e ikkje så greit her i livet, veit du - - Men; dette var det jeg ville vise Deg kjære Slappfisk: Fra Takryggen.

Præsenterer Ray Comfort det sande evangelium?
af Eskild Skov Særkjær


Ray Comfort (RC) er fra New Zealand. Han er en god taler som benytter sig af rammende fortællinger, krydret med en humor, som gør at forsamlingen opløftes, mens han underviser om, hvordan man skal evangelisere ved hjælp af loven og hvordan man ved tro kan blive ’en gang frelst – altid frelst. Igen og igen understreger han vigtigheden af at bruge loven for at domfælde den ugudeliges synder så han kan angre og blive sand omvendt. Hvis der ikke undervises i loven vil det være umuligt for synderen at angre på den rette måde og kan derfor ikke blive frelst uden denne forkyndelse. Han benytter samme den samme undervisning om loven overfor alle, uanset hvem der tales til. For nylig var der en, som var kommet i tvivl om hans læres sandhed og spurgte:
”Ray Comforts tjeneste har hjulpet mig i mit vidnesbyrd og forståelse af at angre ved at bruge loven i evangeliseringen. Men jeg er bekymret! På den ene side synes han meget hengivet til at prædike det sande evangelium og nå så mange sjæle som han kan. På den anden side synes han at være meget økumenisk”.

Er der noget galt? Ray Comfort (RC) ønsker jo tydeligvis at prædike det sande evangelium. Betyder det så ikke, at alt andet så må være detaljer i forhold til det væsentlige, som må være at nå så mange sjæle som muligt? Men virkeligheden er, at det ikke drejer sig om små meningsforskelle, men at den grundlæggende lære om synd og retfærdiggørelse er ændret så meget i forhold til den nytestamentlige lære, at der forkyndes et andet evangelium som er så farlig, at det kan føre til fortabelse for dem, som lytter til RC. Det skal vi lidt se nærmere på i denne artikel.
Som calvinist tror RC på læren: en gang frelst – altid frelst.

RC er calvinist som tror som nævnt på læren ’en gang frelst – altid frelst’. Det betyder, at RC underviser om, at hvis man er sand kristen (eller sand omvendt, som RC udtrykker det), så er det umuligt at falde fra troen igen. Det kommer fx til udtryk på denne måde:

• ”Dette kommer til at lyde lidt radikalt, men hvis en eller anden er en sand omvendt, så vil han aldrig falde fra”.1
• ”Hvis Gud har frelst dem, vil Gud bevare dem. Hvis de er født af Gud, vil de aldrig dø”.2
• “Hvis du angrer og placerer din tro på Jesus Kristus, vil han give dig evigt liv og du kan vide, at din evighed er sikret”.3

Det betyder helt konkret, at man ikke behøver at bekymre sig om sit evige tilholdssted, himlen. Synd og syndsbekendelse får derfor en underordnet betydning for den sande kristne og betyder reelt intet i forhold til frelsen, for man kan jo ikke falde fra den levende Gud, uanset hvad man gør eller ikke gør (se senere). Hvis nogen tydeligt ikke lever op til lovens krav og ’synder med vilje’ som det hedder, så drejer det sig ifølge RC ikke om frafald, for det er umuligt og er derfor et tydeligt bevis på, at denne person aldrig har været en sand omvendt. Denne calvinistiske lære hævder desuden, at den enkelte faktisk er forudbestemt til enten frelse eller fortabelse. Læs den alvorlige advarsel mod calvinismen falske lære på tagryggen’.4
RC er ’ny evangelisk’, liberal og økumenisk

På sin hjemmeside beskriver RC sig selv som en ’new evangelical’. Denne bevægelse beskriver sig selv som nykarismatisk og økumenisk og afviger så meget fra den sunde lære, at den må betragtes som ekstrem farlig. Disse ’nyevangeliske’ er desuden liberalister, som går kraftigt imod enhver fundamentalistisk kristendom som de generelt foragter. De mener, at de ved at forenkle det bibelske budskab og fortie eller negligere upopulære bibelske læresætninger bedre kan få mennesker til at forstå det kristne budskab og modtage Jesus. En beskriver problemet med læren i nyevangelismen således:
”Den centrale fejl hos de ny evangeliske er ikke så meget det kætteri som de prædiker, men mere den sandhed, som de ikke prædiker”.5

Der er for omfattende her at komme ind på den lære, som præger den nyevangeliske bevægelse og derfor vil jeg kun komme med stikord om den nyevangeliske lære, som bl.a. er karakteriseret ved:
a. At de afviser, at der er en adskillelse mellem dem og verden, såvel som mellem diverse kristne samfund.
b. At de erstatter denne adskillelse fra verden med dialog med den.
c. At de afviser de mere negative aspekter af bibelsk kristendom
d. At de benytter sig af en døm-ikke filosofi ved læremæssige forskelligheder.
e. At de ophøjer kærlighed og enhed som værende over den bibelske lære.
f. At de har en anti-fundamentalistisk holdning
g. At de har en modsigende inkonsekvens i læren (noget, som RC-konceptet også klart viser)
h. At de deler de bibelske sandheder op i disse to kategorier: vigtigt og ikke-vigtigt.
i. At de ophøjer social politisk aktivitet op på samme niveau som missionsbefalingen.
j. At de er neutrale i forhold til den åndelige krigsførelse.6

En talsmand for de ny evangeliske siger det således:
”Jeg er træt af fundamentalisterne og deres lovtrældom… Jeg følger MacArthur (en leder indenfor nyevangelisterne) fordi han prædiker Bibelen og ikke altid taler om standarder (normer).. Vi er blevet for meget adskilt (fra verden). Lad os i kommunikation (dialog) bygge kærlighedsbroer (til disse).7

Tolkningen af, at man må ophøre med at være adskilt fra verden og i stedet indgå i dialog for at forstå og hjælpe hinanden er en hjørnesten for alle, som bekender sig til den nyevangeliske bevægelse. Et eksempel: I 1994 underskrev og udgav den romerske katolske kirke og de ny evangeliske et fælles dokument, som bl.a. giver udtryk for følgende:
”Det er hverken teologisk legitimt eller klogt at bruge ressourcer på at erhverve proselytter fra et kristent fællesskab (de ny evangeliske) til et andet kristent fællesskab (katolikker)”8.

Ligesom de nyevangeliske er RC også økumenisk og mener at sande omvendte ikke skal være optaget af at dømme, hvad der er den rette lære. Denne tolkning gør, at RC aldrig siger til mennesker i fx den katolske kirke, at de skal forlade deres kirkesamfund, når de er blevet omvendt. Det betyder i praksis, at de bare kan fortsætte med afgudsdyrkelsen dér. De nyevangeliskes benægtelse af nødvendigheden om ’adskillelse’ fra andre kirkesamfund og verden har medført, at de gerne går i dialog med Vatikanet, adventister og endda mormoner med det formål at lære af hinanden.9

RC siger gang på gang, at han ikke tager stilling. RC mener ligesom denne bevægelse i øvrigt, at man ikke skal konfrontere mennesker med deres synspunkter i deres lære, selvom det strider med den bibelske. Læs de alvorlige advarsler mod den ny evangeliske bevægelse falske lære på vedlagte linkadresse.10
Den falske lære om lydighed

Når RC kommer ind på det at være sand omvendt, så forekommer ordet ’adlyd’ hele tre gange oftere end ordet ’nåde’. Et typisk citat fra RC’s hjemmeside lyder således:
”de havde alle samme mål (under mødet): at skubbe sig selv over på den anden side af deres almindelige frygt og begrænsninger, (for) at adlyde Herren mere fuldt, vidne mere frimodigt og gå hjem igen mere ivrig end nogensinde”.

Hvem ønsker ikke at være villig til at adlyde Herren mere og vidne mere frimodigt og være mere ivrig? Det vil de fleste sikkert gerne! Og det vil nok også få nogle til at forsøge at tage sig sammen. Og så beslutte sig. Især når der samtidigt undervises om, at hvis de ikke gør det, så er det beviset på at de ikke er frelst og går derfor fortabt (se senere). Men enhver kristen ved eller bør vide, at lydighed ikke kommer fra os eller fra vores anstrengelser men ud fra, at ’Kristi kærlighed tvinger os’ til at tjene ham og til at bede om mere af Åndens frugt i vores liv. De kristne må undervises ret om dette. Det er ikke ud fra en begejstring fra et møde, at vi kan producere frugt for Herren, men alene ud fra Helligåndens virke i os at vi kan sige: ’Vi kan ikke lade være med at vidne om det vi har set og hørt’, Apg. 4:20.

Men RC mener noget helt andet med det at være lydig. Ifølge ham kan man kun være en kristen, hvis man er lydig. Faktisk er frelsens grundvold bygget op på denne lære. Mange tror at det her drejer sig om, at vi som Jesu disciple tager kristendommen alvorligt. Men det er det ikke! Det bagved liggende filosofi er, at man ud fra menneskets lydighed kan se, om et menneske er sand omvendt eller ej. RC underviser gang på gang om, at hvis man er sand omvendt, så er man lydig. Og modsat, hvis man ikke er lydig (ud fra RC konceptet), så er man ikke en sand omvendt – og har heller aldrig været det. Calvinismen siger jo netop, at et menneske som tilsyneladende har været frelst, men så er ulydig, så har dette menneske i virkeligheden aldrig været frelst’.
Forståelse af synd

Vi har allerede været inde på, at RC ud fra loven søger at vise og bevise, at alle mennesker har brudt alle Guds love og må angre og vende sig til Jesus for at blive en sand omvendt. Men når han skal tale om synd, som disse sande omvendte begår, er han meget svævende og inkonsekvent. Selvom han siger, at alle sande omvendte også synder, så kommer han ikke ind på at tale om, at sådanne synder ifølge Bibelen skal bekendes for til stadighed at stå ren ind for Gud. Det dødsens alvorlige er, at en sådan undladelse i forkyndelsen let kan resultere i, at de sande omvendte falder fra den sande tro og går fortabt. Årsagen til at denne sandhed forties, skyldes at den ingen betydning har i forkyndelsen. For når man er evig frelst er synden intet problem, og derfor er der ingen grund til at være på vagt eller frygte synden, døden eller djævelen.

Desuden betragter RC nærmest sådanne synder, som de sande omvendte begår, som bagateller som Gud tilsyneladende ikke bekymrer sig om. Og det er alle de synder, som ikke er nævnt i de 10 bud.
Ifølge RC bryder de sande omvendte aldrig disse bud. Hvis nogen begår sådanne synder, så er denne person derfor heller ikke en sand omvendt troende. Han siger:
”Jeg har syndet siden jeg blev en kristen, men det har været imod min vilje. Jeg har taget et stykke chokoladekage, eller ladet et lystfuld begær gå igennem sindet. Men, hvis jeg synder med vilje, så er jeg en hykler og er overhovedet ikke en kristen”.11

For RC er de 10 bud altså rettesnoren for om man er en sand kristen eller ej. Budskabet er enkelt og let at forstå: Hvis man holder de 10 bud, er man en kristen, men hvis man bryder dem så har man aldrig været det. Her kommer han dog gang på gang ind på denne læres inkonsekvens. Ifølge RC beskrives kong David eksempelvis som en, der var en sand omvendt, mens Judas omtales som en, der aldrig har været en sand omvendt, fordi han var en tyv og senere forrådte Jesus.12 Problemet med, at David både begik hor og mord forties fuldstændigt, da en sådan syndetilstand nødvendigvis må betyde, at David ifølge RC konceptet aldrig har været sand omvendt. Som nævnt ignorerer RC sådanne problemstillinger fuldstændigt. Og derfor kommer han heller ikke på noget tidspunkt ind på, at David bekendte hans synder for Gud for igen at få livet i Ham tilbage, for ifølge RC kommer sande omvendte aldrig ud i en situation, hvor en sådan bøn er nødvendig, Sal. 51:1-14.

Hvad så med Judas? Er det sandt, at han aldrig har været sand troende, som RC hævder? Nej, det stemmer heller ikke med den bibelske lære. For det første ville Jesus aldrig have udvalgt Judas til at være discipel, hvis han ikke var omvendt. For det andet ville Jesus aldrig have sendt ham ud for at prædike evangeliet, hvis han ikke var en sand omvendt. Skriften siger altså ikke, at David blev frelst, fordi han ikke syndede eller ikke-syndede, men fordi han fik tilgivelse for sine synder. Og Judas gik heller ikke fortabt, fordi han aldrig har været troende, men fordi han på et tidspunkt – i modsætning til David - valgte at forblive på syndens vej.

Den lære, som RC præsenterer vidner om, at han hverken kender syndens magt, natur eller omfang. Eller forstår Guds store nåde i Jesus Kristus, Virkeligheden er nemlig, at alle synder mod Gud hver eneste dag – og det både ubevidst og bevidst. Det er eksempelvis synd, når de kristne hver dag pga. ’kødet’ ikke altid gør det, som de gerne vil, jfr. Gal. 5:17. Det samme er tilfældet, når de kristne ikke ophøjer Gud eller vidner så meget om ham, som de burde gøre. Bevidste synder er i øvrigt ikke kun dem, som vi vil beskrive som ’store’ synder, som beskrives i de 10 bud, som fx tyveri, løgn, utugt osv. - men handler i høj grad lige så meget om de ’små synder’, som ingen lægger mærke til som eksempelvis tanker eller undladelsessynder. I Guds øjne er der altså ingen forskel! Det betyder, at alle kristne synder med vilje hver dag. Hvis det var sandt, at en person som begår sådanne synder ikke er og aldrig har været en kristen, så ville der næppe være nogen tilbage, som kan stå rene og retfærdiggjort ind for Gud. Det læremæssige problem er nemlig at Jesu blod, som er det eneste som til stadighed kan rense den enkelte fra dets synder, i princippet er fjernet fra evangeliet. Det er nok ikke tiltænkt, men indirekte forsøger RC at få mennesker til at stå udenfor Guds nåde, så de på dommens dag i stedet står overfor Guds vrede. Derfor er hans forkyndelse dødsensfarlig for alle, som lytter til ham.
RC inddeler alle troende i to grupper

Ifølge RC er der to grupper af omvendte blandt de kristne, og består af sande omvendte og falske omvendte. De sande er dem, som tilhører Gud fordi de har angret, tror på Gud og altid er lydige og bærer frugt. De falske omvendte er dem, som ikke er lydige. Dvs.: Så længe et menneske er lydig, bliver dette menneske betragtet som sand omvendt, også selvom han synder uden at bekende sine synder, eller har en falsk lære. Men hvis han (på et tidspunkt) ikke er lydig (overfor RC konceptet), så er han en falsk omvendt. Problemstillingerne ved denne fremstilling er, som vi har set, store fordi de forårsager fortielse, benægtelse og omfortolkning af den bibelske lære.

Denne calvinistiske teologi betyder, at de falske omvendte har været dødfødt fra begyndelsen, fordi der aldrig har været liv i dem. RC udlægger derfor lignelsen om sædemanden i Matt. 13 til at betyde, at der aldrig har været liv i de tre første typer korn, fordi de ikke har klaret den. Men har han ret i denne tolkning? Nej, for det er tydeligt, at det kun var det korn, som faldt på vejen som ikke slog rod. De andre gjorde det og betyder selvfølgelig at der var liv i dem, i det mindste for en tid. Men dette benægter RC. Han ignorerer derfor som nævnt alle de advarsler i Bibelen, som påpeger muligheden for frafald fra den levende tro, og de mange eksempler, hvor man kan se at dette er sket.13
Ray Comfort: Ingen omsorg for de nyomvendte

RC underviser om, at det er nødvendigt og godt, at de nye kristne møder trængsel, fristelse og forfølgelse, fordi.
• Det altid skaber altid vækst i de sande omvendte
• Og den falske omvendte vil derigennem angre og tro eller visne og dø.14

Det en forfærdelig lære, som forårsager at mange nye kristne simpelthen dør pga. manglende omsorg. RC ligestiller trængsel, fristelse og forfølgelse med en plante som ikke får sol. Ligesom planten behøver sol for at vokse, således skal den nyomvendte også have sol for at vokse. Ifølge RC er solen identisk med trængsler, fristelser og forfølgelser, som han mener, er nødvendige for at afsløre om de er sande troende eller om de er falske troende. Beskyttelse er derfor ’det værste du kan gøre’ ved planten (de nyomvendte), siger han og fortsætter:
• Hvis omvendelsen er sand vil han gro. (den sande troende står altid fast og kan ikke falde fra).
• Er omvendelsen falsk, vil han ikke klare solen (trængslerne, fristelserne osv.) og bevirke at han visner og dør.

Denne forkyndelse skaber en falsk sikkerhed for den som erklæres for sand omvendt – han får at vide, at alt er OK, mens man måske efter Bibelens lære i stedet er på vej til fortabelsen. Modsat får den, som ikke lever op til den kristne standard at vide, at man ikke en sand omvendt kristen (og har heller aldrig været det). Og det skaber selvfølgelig frygt og usikkerhed at få dette at vide. Modsat denne lære advarer Paulus de sande kristne mod den store risiko for at falde fra, hvis de ikke hele tiden er på vagt:
• 1. Kor. 10:12. Du som tror, at du står fast PAS PÅ at du ikke falder
• Romerne. 11:19-23 advarer mod ikke at være overmodig og arrogant.

Hvis RC teori og teologi om at fristelse og forfølgelse er godt for den sande omvendte, så ville vi vel kunne se denne lære direkte eller indirekte i Bibelen? Men Bibelen siger det modsatte:
1. Hvorfor bad Jesus sine disciple om at bede til Gud for at de bliver ledt væk fra fristelse og befriet fra djævelen (Matt. 6:13)? Hvis fristelser er Guds vilje og hjælp til at få de nye kristne til at vokse, hvorfor så bede som Jesus opfordrer os til eller forsøge at forhindre denne åndelige vækst? Denne lære er ekstrem farlig og sender mennesker i fortabelse

2. RC mener at man ved at beskytte den falske omvendte mod ’solen’ giver dem en falsk tro eller sikkerhed på at de er frelst, mens de i virkeligheden går fortabt pga. denne falske tro eller sikkerhed. ’Ville det ikke være bedre at stå tilbage og lade solen åbenbare hans sande tilstand frem for at give ham en falsk sikkerhed for at han er frelst”, spørger han.15 Hos RC er der ingen forkyndelse af omsorg for de nye kristne, tværtimod.

3. Hvorfor bliver kristne fortalt at vi skal holde os fra det onde i enhver skikkelse, hvis det onde i virkeligheden er et gode? (1. Tess. 5:22)?

4. Hvorfor var Paulus bekymret for at Timoteus skulle lide skibbrud i troen ligesom det skete med Hymenæus og Alexander, hvis han ikke gjorde noget for at forebygge dette? (1. Tim. 1:19-20). Og hvorfor kommer Paulus i det hele taget med denne advarsel mod at falde fra, hvis dette ikke kan ske?

5. Hvis forfølgelse altid er et gode for den sande troende, hvorfor lærte Jesus så, at det netop er gennem forfølgelse at den frelsende tro kan ophører med at eksistere, Luk. 8:13 ? Og hvorfor lærte Jesus sine disciple, at de under forfølgelse på et sted skulle flygte til et andet sted, Matt. 10:23 ? Dette skulle de netop gøre for at undgå forfølgelse, men hvis den altid vil gavne, så opfordrede Jesus jo til, at de troende skulle flygte fra det, som Gud havde bestemt at de skulle igennem for at de sande troende kan vokse og for at de falske troende kan visne og dø.

6. Hvorfor skal de kristne ifølge Bibelen bede om at blive befriet fra onde mennesker, hvis forfølgelse fra dem vil hjælpe den sande kristne til at gro, og den falske kristne til at angre eller visne eller dø? (2. Tess. 3:2).

RC understreger igen og igen, at det er nødvendigt, at de nyomvendte kommer igennem div. trængsler og fristelser for enten at vokse eller for at visne og dø. Det betyder, at jo mere trængsel og fristelser, som der kommer over dem, des bedre er det! Det værste er at han understreger, at de ikke under nogen omstændigheder skal have hjælp til at klare det. For så hindrer man den sande omvendte i at vokse, og den falske omvendte i at angre sin situation og blive sand omvendt.*10B

Af samme grund underviser RC derfor også om, at de omvendte ikke må holde sig væk fra de ufrelse venner, som han havde før han blev frelst. Nej, siger han: ”lad solskinnet af trængsel, fristelse og forfølgelse komme over ham. Hvis han er ægte vil han vokse. Hvis han er falsk vil han visne og dø!’.16 Det betyder, at hvis han fx ikke vokser, men falder i synd pga. fristelse fra sine gamle venner, så viser dette, at han ikke er kristen. RC ignorerer totalt den bibelske lære om, at man på alle måder må værne om de nyfrelste for at de ikke skal snuble under allehånde fristelser, prøvelser og forfølgelser.

Jeg var engang ude og rense beplantede marker fri for ukrudt, som stod højt over det, som var spiret frem. Hvis jeg ikke - i landmandens sted - havde givet det beplantede de bedste vækstbetingelser, havde ukrudtet kvalt det hele. På samme måde er det med Guds rige. Hvis vi ikke giver de nye spirer (nye kristne) de bedste vækstbetingelser og har omsorg for dem og fjerner ukrudtet, så er vi medvirkende til, at de kvæles og dør. Og det er netop det, som RC gør! Hos ham er der ingen nåde – der er ikke plads til ’svage’ kristne – i stedet kastes de hen til djævelen som bytte.
Forkyndelse af loven er nødvendig for at få den rette anger og blive sand omvendt.

RC vender igen og igen tilbage til lovens betydning som betingelse for, at mennesker kan angre og modtage frelsen. Han siger det fx på denne måde:
”Lad mig præcisere vad jeg prøver at sige i dag. Den store afgørende faktor for, hvorvidt vi ved Guds hjælp producerer sande eller falske omvendte eller ej, er den rette brug af Guds lov. Lad mig gentage dette. Den store afgørende faktor, hvorvidt vi producerer ægte eller falske omvendte, går tilbage til hvorvidt vi imiterer Jesus eller ej, følger Mesterens vej og bruger loven udførligt for at bringe kundskab af synd”.17

Det er tydeligt, at RC mener, at man ikke kun skal forkynde loven lejlighedsvis, men altid. For hvis loven ikke forkyndes, så kan der ikke fremproduceres sande omvendte, mener han. På den måde er loven i realiteten blevet en erstatning for den bibelske frelse, hvor det er forkyndelsen af Kristus alene, som ved Helligånden overbeviser mennesker om synd, dom og retfærdighed. Ifølge NT er det alene Jesus Kristus, som giver os mulighed for at tro, for han er troens banebryder og fuldender, Hebr. 12:2. Bibelen giver utallige eksempler på, hvordan mennesker bliver præsenteret for evangeliet. I de fleste af disse bliver loven overhovedet ikke nævnt, og når det så endelig sker, bliver loven kun omtalt perifert og bliver (primært) ikke benyttet for at få mennesker til at komme til Jesus og blive frelst.

Stort set alle bibelske eksempler viser med al tydelighed, at det vigtigste i al forkyndelse er at pege på Jesus, og ud fra skrifterne vise og bevise, at han er død og opstanden for dem. Generelt skal de kristne ikke forkynde loven for ikke-kristne, men derimod være et vidne om Jesus død og opstandelse. Det er en misforståelse at tro, at man altid skal bruge loven for at overbevise mennesker om synd for derved at få mennesker til tro på Jesus, når Bibelen ikke gør det. Hvis vi tror, at vi har et bedre program eller koncept, så afslører det i virkeligheden vores arrogance mod Gud og hans ord.

Evangeliet betyder netop ’det glædelige budskab’, og det er netop det som vi skal fortælle mennesker. Med i denne forkyndelse hører selvfølgelig, at mennesker må forstå at de er syndere, som har brug for Jesus Kristus for at blive frelst (løskøbt) fra lovens forbandelse. Der er altså intet galt med loven i sig selv, for den er god, hvis den bruges ret, 1. Tim. 1:8-11. Men man må forstå, at når budskabet om Jesus Kristus som er død og opstanden lyder, så er det primært ikke ved loven men ved Guds virksomme Ånd og kraft, at mennesker bliver ramt af ordet i deres hjerter så de spørger: Hvad skal vi gøre for at blive frelst, Apg. 2:37. Derfor står der heller ikke, at betingelsen for at angre er at de (først) må høre loven blive forkyndt. Og derfor sagde apostlene da heller ikke til tilhørerne: ’Erkend at du har overtrådt de 10 bud og kom så til Jesus og bliv frelst’. Men: det var ved forkyndelsen af evangeliet om Jesus, at Helligånden rørte deres hjerter, så at de var rede til at blive frelst. Der er altså intet galt i at forkynde for mennesker, at de i henhold til loven er syndere, så længe vi er opmærksomme på, at det ikke er loven, som kan overbevise om synd, men alene ved Guds nåde ved den Hellige Ånd. Vi vil så gerne lægge noget til evangeliet for at give budskabet mere kraft, men det er ikke bibelens vej og sådanne tiltag vil derfor være med til at forplumre forståelsen af, hvor mægtigt Guds nåde virker ved ordet om Jesus Kristus død og opstanden. Dette sker, når RC fx hævder, at loven altid skal forkyndes som betingelse for, at ikke-kristne skal blive sande omvendte. Ud fra denne falske lære drager han den konklusion, at de mennesker, som er blevet omvendte uden at høre lovens forkyndelse, kun er falske omvendte, og tilhører derfor ikke Gud. Hvis det som RC påstår, er sandt, så er der millioner, som har taget imod frelsen i Jesus Kristus og lever som hans disciple, som i virkeligheden ikke sande kristne. Og så er forfatteren til bogen ’En gurus død’ det heller ikke. Bogen giver en fantastisk skildring af en indisk guru, som bliver kristen. Af den lange biografi vil jeg nøjes med at citere nogle få linjer fra side 103, hvor en kvinde vidner for ham om Jesus, og som resulterer i hans omvendelse.
”...jeg rejste mig og tænkte at jeg ville bede hende om at gå, det var jo helt meningsløst at fortsætte samtalen, men så sange hun noget som fik mig til at sidde ned igen. ’Bibelen siger at Gud er en kærlighedens Gud. Og jeg vil gerne fortælle dig hvordan det gik til, at jeg blev kendt med ham.’ Jeg var lamslået. Ikke i alle mine år som hindu havde jeg aldrig hørt at Gud er kærlighed! Jeg lyttede forbløffet da hun fortsatte. ’Netop fordi han elsker os ønsker han at trække os nær til sig… ”.

Vi skal nu se på nogle eksempler fra NT for at påvise, at loven ikke har den betydning i forhold til frelsen, som Ray Comfort igen og igen hævder.
1. John. 4:7-42 omhandler Jesu samtale med den samaritanske kvinde. Heller ikke her er der nogen forkyndelse af loven, men Jesus viser hende hvad der er hendes største behov. RC skriver, at Jesus forkyndte lov og henviser til v. 18.18 Men det er tvangsfortolkning, for Jesus brugte ikke hendes livsførelse for at beskrive, at hun har brudt loven (det vidste hun i forvejen), men for at få hende til at forstå, at Jesus er hendes frelser.

2. John. 7:53-8:11 omhandler kvinden, som var grebet i hor. Jesus kunne have benyttet chancen til at fortælle hende, at hun ud fra Guds lov var en synder, men det gjorde han ikke. Tværtimod sagde han: Jeg fordømmer dig heller ikke, gå bort og synd fra nu af ikke mere. Det betyder, at når mennesker møder Jesus, vil han skabe det behov og den forvandling, som han ’kræver’.

3. Apg. 3:12-26. Ud fra de GT profetier vidner Peter og Johannes om Jesu død og opstandelse. Der var heller ikke her nogen forkyndelse af loven for at få tilhørerne til at forstå deres synd, for det er nemlig ikke den, men forkyndelsen af evangeliet om Jesus, som skaber troen og bevirker frelsen. Vi skal derfor ikke lægge noget til, for Han skal nok selv vise hvad netop deres synd er, jfr. Apg. 2:37.

4. I Apg. 4:1-21 læser vi om, hvordan Peter og Johannes forsvarer sig for Rådet. Anklagen handler ikke om, at de har talt om loven, men at de ’i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde’, og dette er da også det vidnesbyrd, som bragte dem frem for Rådet. Heller ikke her taler de om loven men siger, at ”vi kan ikke lade være med at tale om det, vi har set og hørt”. Dette er evangeliets forkyndelse, som bevirker, at mennesker bliver frelst, v. 12. Det er Jesus alene, som skaber troen og forvandlingen, ikke bare til frelse, men også til hellighed og forløsning, 1. Kor. 1:31. Forkyndelse af loven som redskab eller forudsætning for at forstå evangeliet er ikke-bibelsk og skaber forvirring og lovmæssighed.

5. Apg. 5:19-20 Her fortæller Herrens engel til apostlene, hvad de skal forkynde for folket: ’Tal til folket alle livets ord’. Bemærk, at de ikke får nogen befaling om at forkynde loven til folket, en lov, som ikke kan føre til liv (heller ikke i RC-konceptet) og derfor beskrives den som ’dødens lov’ (Romerne. 8:2). Loven hører derfor ikke med til forkyndelsen af ’livets ord’, som er Jesus, død og opstanden.

6. Apg. 5:29-32. Her læser vi om apostlenes forsvar for Rådet. Igen er det Jesu død og opstandelse, som er i fokus. Ordet om, at man skal ’adlyde Gud mere end mennesker’ er ikke nogen henvisning til loven, som RC hævder, men henviser derimod til Rådets forbud om at forkynde om Jesus. Igen ser vi, at der er fokus på Jesus. Bemærk, at udgangspunktet i evangeliet er, at Jesus er ophøjet til fører og frelser, at det er Ham som giver Israel omvendelse og syndernes forladelse. Det er ikke loven, som kan skabe noget godt – ikke engang ønsket om omvendelse (hvis den er sand). Dette sker alene i mødet med Jesus.

7. Ap.g7. Stefanus forsvarstale, hvor han kort kommer ind på, at ’I modtog loven, men ikke holdt den’, v. 53. Men denne henvisning til loven skete ikke for at få dem til at se deres synd, for denne tale var en beskrivelsen af, at tilhørerne ligesom deres fædre ikke ønsker at se sandheden, fordi ’I sætter jer op imod Helligånden’ og er derfor ligesom de rede til at slå ihjel, v. 51-52.

8. Ap.g 9 omhandler Paulus’ omvendelse. Han blev ikke omvendt ved, at Jesus eller Ananias først forkyndte loven for ham. Det kunne ellers være tiltrængt, da Paulus jo netop mente at være retfærdiggjort ved loven. Det eneste budskab som Paulus fik, var Jesus som sagde til ham: ’Jeg er Jesus, som du forfølger’. I kapitlet er der ikke en eneste henvisning til loven.

9. Ap.g 10 handler om, at Kornelius (og hans hus) modtager evangeliet af Peter. Men det sker ikke ved, at loven forkyndes som et middel til at se sin synd. Men Kornelius ønskede at kende Gud og det var nok, v. 4, 33-34. På dette grundlag forkyndte Peter evangeliet om Jesu død og opstandelse og siger, at ’enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse’. Der tales ikke om, at de først kan få syndernes forladelse, hvis de efter loven forstår og erkender syndens natur og Guds vrede over den – men budskaber er at enhver som tror, skal få syndernes forladelse. Er det nok til frelse? JA!

10. I Apg. 16:30-32 læser vi om en ufrelst person, som spørger Paulus og Silas, hvordan han skal blive frelst. Bemærk, at svarer ikke inkluderer, at loven først må forkyndes, som RC påstår. Men de fortalte, at han måtte ’tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst, du og dit hus’. Igen kan vi se, at forkyndelsen handlede om evangeliet om Jesus. Og derefter talte de Herrens Ord til frelse for dem og de blev straks derefter døbt.

Jeg kunne blive ved med at nævne eksempler fra både NT såvel som fra kirkehistorien, som klart viser, at loven ikke behøver at blive forkyndt som en betingelse for at mennesker kan komme til tro, som RC som tidligere nævnt hævder. Her vil jeg nøjes med at henvise til flere eksempler fra NT: Apg. 11:20-21, 13:13-43, 26-41, 14:15, 17:3, 22-32, 18:1-6, 24-28, 19:37, 22:1-21, 23:1-11, 24:10-21, 25:8, 26:1-32, 28:23-24. Hele tiden er det Jesus og ikke loven, som forkyndes for de nyfrelste. Det er ham og ham alene, som frelser. Hertil er loven ubrugelig og er med til at lede mennesker på vildspor, hvis man bruger den, som RC gør det. RC forsøger igen og igen at gøre forkyndelsen af loven til at lyde bibelsk og citerer mange skriftsteder for at bevise at hans lære er den rigtige. Men de fleste er en tvangsfortolkning frem for den sande. Et eksempel er Apg. 28:23-24. Her taler Paulus jo om Mose lov, og RC tolker skriftstedet til at betyde, at det (også) her handler om, at loven (først) må forkyndes for at jøderne ved den må erkende sig som lovbryder eller synder, for derefter at blive sand omvendt. Det er mærkeligt, at RC ignorerer, at henvisningen til loven slet ikke handler om det som RC påstår, men handler derimod tydeligt om at Mose lov, som altså er mere end de 10 bud også vidner om Jesus (ligesom GT i øvrigt), jfr. 2. Mos. 23:20-22.

Denne gennemgang burde være nok til, at enhver som ønsker at kende sandheden, må kunne se, at det er en falsk lære, som RC præsenterer for de kristne, og som let kan medfører fortabelse for dem, som lytter til ham. Hertil advarer Bibelen:
”I elskede! Nu mens jeg er ivrigt optaget af at skrive til jer om vor fælles frelse, ser jeg mig nødsaget til i et brev at formane jer til at stride for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet de hellige..” og ”Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, eller I får en anden ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tor imod, så finder I jer kønt deri”, Judas 3, 2. Kor. 11:4.

Kildehenvisninger:

1 http://www.evaangelicalourteach.org/Comfort Transcript.htm
2 Ray Comfort: ’Hell’s Best Kept Secret’
3 http://www.livingwaters.com/witnessingtool/ihopei'mgoingtoheavenwhenidie.shtml
4 http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=395
5 http://www.wayoflife.org/fbns/john-macarthur-newevang.html
6 http://www.wayoflife.org/fbns/fundamen2.htm
7 http://www.wayoflife.org/fbns/john-macarthur-newevang.html
8 samme
9 http://wayoflife.org/fbns/fundsmen2.htm (del 2)
10 http://www.odentonbaptist.org/?q=node/89, http://logosresourcepages.org/Positions/timothy_2.htm og http://vayoflife.org/fbns/fridaynews/news/2005/fridaynews050...
11 http://www.livingwaters.com/helps/faq.shtml#9
12 http://www.evangelicaloutreach.org/VormforTranscript.htm
13 http://www.evangelicaloutreach.org/ComfortTranscript.htm
14 http://www.evangelicaloutreach.org/ComfortTranscript.htm
15 http://www.evangelicaloutreach.org/ComfortTranscript.htm
16 http://www.evangelicaloutreach.org/ComfortTranscript.htm
17 Samme
18 http://www.livingwaters.com/wdjd.shtml.

siggen

slappfisk - 3-12-2006 kl 23:01

Takk for innlegg, Siggen.:up:

Den eneste kjennskap jeg har til RC er at han bruker loven overfor de stolte, de som fullstendig avviser at de noen gang hadde begått noen synd.

I slike tilfeller tror jeg det er rett å bruke loven. Det var også slik Jesus møtte selvrettferdige mennesker.

Men, ja vi har fått forsoningens tjeneste, slik at vi forkynner syndenes tilgivelse overalt der hvor det finnes syndebevissthet.

Dette er mitt standpunkt (som selvsagt kan være feil, men det er slik jeg ser det nå).

Det var forøvrig ukjent for meg at RC er Calvinist og forkynner OSAS (engang-frelst-alltid-frelst). Dette tror jeg også er feil.

Skal se nærmere på dette når jeg får bedre tid. ;)

Siggen - 4-12-2006 kl 11:40

Ja, vil Du det? Jeg er forøvrig helt enig med deg, og som også tidligere har vært fremme, at en "ser an situasjonen" i hvert enkelt tilfelle.

sigg

slappfisk - 4-12-2006 kl 15:36

Jeg fant forøvrig denne artikkelen på Tagryggen.

Jeg skummet gjennom, og synes den uttrykker godt det jeg mener om lovens funskjon.
Sitat:

Sagen er, at hvis man ikke forstår hvorfor Evangeliet er et godt budskab, og ikke ser sig selv som hverken blind, fanget, undertrykt eller sørgmodig, så er der ingen logik i dette budskab. Men Gud gav os i sin nåde loven, som dømmer os, om vi ikke vender om til nåden i Kristus.

Siggen - 4-12-2006 kl 19:56

Amen!

siggen