Apologetisk Forum

Billedsprog

Anastasis - 11-8-2005 kl 15:06

Fra Esajas kapitel 13. Som det fremgår af første vers, tales der om Babylonien:

v9 Herrens dag kommer med gru,
med harme og flammende vrede
for at lægge jorden øde
og udrydde dens syndere.
v10 Himlens stjernebilleder
lyser ikke,
mørk står solen op,
månen skinner ikke.
v11 Jeg straffer verden for dens ondskab
og de ugudelige for deres synd;
jeg gør ende på de overmodiges stolthed
og ydmyger voldsmændenes hovmod.
v12 Jeg gør et menneske mere sjældent end det reneste guld,
en mand mere sjælden end Ofir-guld.
v13 Derfor får jeg himlen til at ryste,
og jorden rokkes fra sit fundament
ved Hærskarers Herres harme
på hans flammende vredes dag.
v14 Som jagede gazeller,
som får, ingen holder sammen,
vender de sig, hver til sit folk,
flygter, hver til sit land.
v15 Enhver, der bliver fanget, skal gennembores,
enhver, der bliver grebet, falder for sværdet.
v16 Deres småbørn knuses
for øjnene af dem,
husene udplyndres,
og kvinderne voldtages.


v17 Nu vækker jeg Medien mod dem.
Det land regner ikke sølv for noget
og tragter ikke efter guld;
v18 med buen strækkes unge mænd til jorden;
de viser ikke moderlivets frugt barmhjertighed,
de viser ikke børnene skånsel.
v19 Babylonien, det herligste kongerige,
kaldæernes stolteste pryd,
skal det gå, som da Gud ødelagde
Sodoma og Gomorra.


v20 Aldrig mere skal nogen bo der,
i al evighed skal ingen leve der;
araberen rejser ikke sit telt,
hyrderne holder ikke hvil.
v21 Men dér holder ørkendyr til,
og husene fyldes med ugler;
dér lever strudse,
og bukketrolde springer omkring.
v22 Hyæner hyler i borgene
og sjakaler i de herlige paladser.
Babyloniens tid er nær,
det varer ikke længe!


Nu er mit spørgsmål; hvad tænker I, når I ser sådant et sprog? Virker det meningsløst for jer, at universelt sprog bruges? Kunne læseren mon forestille sig, hvad meningen med det universelle sprog er? Det er meget væsentlige spørgsmål.